Samt÷k atvinnlÝfsins og verkalř­shreyfingin taka ni­urst÷­ur sÝ­ustu ■ingkosninga ekki alvarlega

Samt÷k atvinnlÝfsins og verkalř­shreyfingin taka ni­urst÷­ur sÝ­ustu ■ingkosninga ekki alvarlega

Skrifa­ af FramtÝ­arlandinu 21. oktˇber 2009

Talsmenn Samtaka atvinnulÝfsins eru me­al ■eirra sem hŠst hafa kalla­ ß uppbyggingu stˇri­ju. Ůeir vir­ast a­eins sjß eina atvinnugrein, ■ˇ svo ■eir eigi a­ kallast talsmenn alls atvinnulÝfsins hÚr ß landi. Ůeim er ˇm÷gulegt a­ sjß nřja m÷guleika Ý st÷­unni e­a draga lŠrdˇma af uppbyggingu nřrra ˙tflutningsfyrirtŠkja svo sem ß svi­i hugb˙na­ar, t÷lvuleikja og sjˇnvarps■ßtta (LatibŠr) sem hafa ekki veri­ gŠluverkefni stjˇrnmßlamanna. Svipa­ mß segja um vi­semjendur ■eirra Ý verkalř­shreyfingunni. Stˇri­juframkvŠmdir eru sameiginlegt ßhugamßl ■eirra og ■vÝ markmi­i skal nß­ me­ ÷llum rß­um. ═ vor gengu landsmenn til kosninga og nřr ■ingmeirihluti var­ til. Flestir virtu ni­urst÷­una, ■ˇtt ekki vŠru allir ßnŠg­ir me­ hana.
En vart var b˙i­ a­ telja upp ˙r kj÷rk÷ssum ■egar frÚttist a­ hˇpur manna ˙ti Ý bŠ, samt÷k ß vinnumarka­i, hef­i sett saman nřja efnahagsstefnu, svonefndan st÷­ugleikasßttmßla Undirskriftar forsŠtisrß­herra var krafist, ella skyllu ß verkf÷ll e­a kr÷fur um ˇraunhŠfar kauphŠkkanir. ═ sßttmßlanum er me­al annars kve­i­ ß um a­ ,,Ýkisstjˇrnin mun grei­a g÷tu .. stˇrframkvŠmda ... s.s. framkvŠmda vegna ßlvera Ý HelguvÝk og StraumsvÝk...Kappkosta­ ver­ a­ engar hindranir ver­i af hßlfu stjˇrnvalda Ý vegi slÝkra framkvŠmda eftir 1. nˇvember 2009.? N˙ er til dŠmis vitna­ til st÷­ugleikasßttmßlans vegna ßkv÷r­unar umhverfisrß­herra um umhverfismat vegna Su­vesturlÝnu. Stjˇrnv÷ld hafi lofa­ ■vÝ a­ grei­a g÷tu slÝkra framkvŠmda. Einkennilegt er a­ litlar umrŠ­ur skuli fara fram um ■ř­ingu ■ess fyrir lř­rŠ­i Ý landinu a­ stjˇrnv÷ld afsali sÚr valdi Ý hendur samtaka ß vinnumarka­i. Sjßlfsagt er a­ hlusta ß r÷dd vinnumarka­ssamtaka eins og annarra, en anna­ mßl er a­ fela ■eim hluta af framkvŠmdavaldinu. FÚlagar Ý vinnumarka­ssamt÷kum hafa kosningarÚtt Ý almennum kosningum eins og a­rir landsmenn og forystumenn verkalř­shreyfingarinnar og Samtaka atvinnulÝfsins eru kj÷rgengir. Hafi ■eir ßhuga ß a­ stjˇrna landinu Šttu ■eir a­ freista ■ess a­ fß til ■ess l÷glegt umbo­, me­ ■vÝ a­ bjˇ­a sig fram.

Tv÷ stŠrstu orkufyrirtŠkin Ý opinberri eigu eiga n˙ erfitt me­ a­ afla fjßr til frekari framkvŠmda. Ůau eru grÝ­arlega skuldsett og lßnshŠfismat ■eirra hefur lŠkka­ verulega sÝ­asta ßri­. Um mitt ßr nßmu skuldir Landsvirkjunar og Orkuveitu ReykjavÝkur um 625 millj÷r­um krˇna. Eiginfjßrhlutfall Orkuveitunnar var 14%, en til samanbur­ar mß geta ■ess a­ ■a­ var 58% Ý ßrslok 2002 (fall krˇnunnar skřrir stˇran hluta af breytingunni). ═ skřrslu Standard & Poors matsfyrirtŠkisins sem gefin er ˙t Ý j˙lÝ fŠr Landsvirkjun lßnshŠfiseinkunnina BB Ý ljˇsi ■ess a­ mj÷g miklar lÝkur sÚu til ■ess a­ stjˇrnv÷ld muni veita nŠgilega a­sto­ ef hennar vŠri ■÷rf. Mat Standard & Poors ß Landsvirkjun einni og sÚr (e. stand-alone credit profile) er B-. Ůa­ mat er byggt ß veikri lausafjßrst÷­u, tekjur fyrirtŠkisins sÚu minni en b˙ist var vi­ en a­gangur a­ al■jˇ­alßnsm÷rku­um takmarka­ur (ßlit Standard og Poors mß sjß ß heimasÝ­u Landsvirkjunar). BrÚf sem Standard & Poors gefur einkunnirnar BB, B og lŠgri eru talin mj÷g ßhŠttus÷m (e. non investment grade e­a junk bonds). OrkufyrirtŠkin vir­ast eiga erfitt me­ afla sÚr lßnsfjßr ß frjßlsum marka­i um ■essar mundir. ═ ■vÝ ljˇsi vekur athygli a­ stjˇrnendur lÝfeyrissjˇ­a huglei­i a­ lßna ■eim. SÚrst÷kum ßhyggjum valda hugmyndir um Fjßrfestingarsjˇ­ lÝfeyrissjˇ­a, en honum er Štla­ a­ setja fÚ Ý fyrirtŠki sem eru fjßrhagslega illa sett. Me­al annars ß a­ lÝta til starfsemi sem aflar gjaldeyristekna e­a sparar gjaldeyri me­ starfsemi sinni. LÝfeyrissjˇ­ir eiga a­ vinna a­ ■vÝ einu a­ ßvaxta fÚ sjˇ­fÚlaga sem best. Ůeim ß ekki a­ setja pˇlitÝsk markmi­. SlÝkt vŠri a­ vÝsu lÝti­ ßhyggjuefni ef sjˇ­fÚlagar gŠtu flutt sparna­ sinn anna­. En skyldua­ild a­ lÝfeyrissjˇ­um gerir ■a­ sÚrstaklega mikilvŠgt a­ ■eim sÚ ekki beitt Ý pˇlitÝskum tilgangi.

┴lver og tilheyrandi orkuframkvŠmdir kalla vissulega ß mikil umsvif ß byggingartÝma. Hins vegar hefur ekki veri­ sřnt fram ß a­ neitt efnahagslegt vit sÚ Ý frekari uppbyggingu ßli­na­ar. Dulinn kostna­ur vegna byggingar og reksturs ßlvera og s÷lu raforku til ■eirra hefur hinga­ til falist Ý beinum rÝkisstyrkjum, lßgri ar­semiskr÷fu, ˇkeypis losunarheimildum, fˇrnarkostna­i vegna nßtt˙ruspjalla og vanmats ß ver­mŠti landsins sem fer undir virkjanir og tengdar framkvŠmdir.
Ůa­ a­ stˇri­juver skuli ■urfa sÚrstakan skattaafslßtt, og ■a­ a­ a­eins fyrirtŠki me­ bakßbyrg­ skattgrei­enda hafi virkja­ til ■essa, bendir til ■ess a­ fjßrfestingarnar skili litlum ar­i til ■jˇ­fÚlagsins. RÚtt er a­ halda ■vÝ til haga a­ Icesave-vandamßli­ er allt tilkomi­ einmitt vegna bakßbyrg­ar skattgrei­enda. Ůa­ er sameiginlegt me­ ■eim sem stˇ­u a­ Icesave-Švintřrinu og ■eim sem standa Ý a­ virkja fyrir stˇri­ju a­ ■eir hafa hvorir tveggju fengi­ digran tryggingavÝxil frß skattgrei­endum.

Ef ßhugi er ß a­ draga fleiri fjßrfesta hinga­, er e­lilegast a­ bjˇ­a ÷llum sama skattaafslßtt. ═ dag eru hagkvŠmari fjßrfestingar, sem ekki ■urfa sÚrsni­nar skattareglur (t.d. skattaafslßttar), lßtnar vÝkja fyrir ■eim sem njˇta hins sÚrtŠka. Ůa­ er mj÷g mikilvŠgt ? og sÚrstaklega Ý ■essu ßrfer­i ? a­ vanda­ sÚ til fjßrfestinga og atvinnugreinar sÚu jafnt settar og einni sÚ ekki teflt fram fyrir a­ra. Eftir efnahagshruni­ er launakostna­ur Ý erlendri mynt tilt÷lulega lÝtill ß ═slandi. Erlendar fjßrfestingar Šttu ■vÝ a­ vera ßlitlegri. ŮvÝ Štti a­ vera ßlitlegra en ß­ur fyrir ˙tlendinga a­ fjßrfesta hÚr ßn opinbers stu­nings.

Ůa­ er aldrei mikilvŠgara en n˙ a­ stjˇrnv÷ld verji hagsmuni almennings og stu­li a­ ÷gu­um vinnubr÷g­um vi­ stˇrframkvŠmdir.


SvŠ­i

  • Facebook
  • Vimeo
  • Soundcloud
  • RSS