Vir­ing og vantraust

Vir­ing og vantraust

Vantraust er ekki a­eins hugtak sem lřsir efasemdum milli manna e­a ■jˇ­a, efasemdum um heilindi e­a ßrei­anleika. Vantraust er a­ vera Ý lausu lofti, ganga ■ar sem j÷r­in er ekki lengur undir fˇtum, svÝfa lÝkt og glata­ur geimfari utan gufuhvolfsins.

Vantraust hefur engan ßfangasta­, veruleikinn hverfur, gufar upp jafnˇ­um og hann birtist. Haldreipin renna ˙r h÷ndum, sÝ­asta hßlmstrßi­ slitnar og falli­ finnur engan botn.

Ef samband manns og umhverfis er tˇmlegt rÝkir ey­ileggingin ein, engin uppbygging, a­eins sˇun. Vantraust yr­i andr˙mslofti­.

Andheiti vantrausts er ekki a­eins traust heldur einnig vir­ing og kŠrleikur. Vantraust er snautt af langlundarge­i, fullt efa ■ar sem fortÝ­in er ˇvissan ein og ekki er hŠgt a­ rei­a sig ß neina framtÝ­.

Vantraust felur Ý sÚr skeytingaleysi gagnvart vistkerfinu, rÚtti og rÚttindum annarra lÝfvera og nßtt˙rufyrirbŠra.

Ůetta marklausa vantraust gagnvart framtÝ­inni og komandi kynslˇ­um er uppspretta sˇunar og ßstleysis gagnvart au­lindum og gj÷fum lÝfsins. Vantraust er sjßlfsey­ing.

Ma­urinn tˇk sÚr vald og stjˇrn ß umhverfinu, hann setti sig sk÷r hŠrra en allt anna­ ß landi og sjˇ. Hann tˇk sÚr vald sem hvÝlir ekki ß gagnkvŠmu sambandi.

Vir­ing

HeillavŠnlegt mannlÝf skapast ■ar sem sambandi­ vi­ umhverfi­ hvÝlir ß vir­ingu. Ůa­ getur falist Ý a­dßun, ■a­ getur einnig falist Ý ˇttablandinni vir­ingu. Ůa­ hvÝlir ß varfŠrni ■ar sem tÝminn er ekki i­ulega a­ renna ˙r greipum. Ůa­ hvÝlir ß von um traust samband.

Vi­horf til Ýslenskrar nßtt˙ru er breytilegt eftir ÷ldum og tÝ­aranda. Samband manns og umhverfis hefur ekki veri­ st÷­ugt. ┴ 21. ÷ldinni felst verkefni­ Ý ■vÝ a­ koma ß jafnvŠgi Ý samband manns og umhverfis. Ůa­ er brß­nau­synlegt verkefni a­ bjarga sambandinu, koma Ý veg fyrir (a­)skilna­.

Vi­horf til umhverfis getur ver­ ß marga lund: vistvŠnt, lÝfrŠnt ... jafnvel hvatrŠnt og vitrŠnt. Ef sambandi­ er ofi­ vir­ingu ■rÝfast m÷rg vi­horf, ■vÝ vir­ing felur Ý sÚr vŠntum■ykju Ý sta­ firringar: ßhuga- og skeytingarleysis.

Vir­ing felst Ý ■vÝ a­ nema ver­mŠti frß m÷rgum sjˇnarhornum, jafnt manna, dřra og nßtt˙ruminja. Nema fyrirbŠrin Ý sjßlfu sÚr og Ý samhengi vi­ a­ra og anna­. Vir­ing felst Ý ■vÝ a­ hlusta, sko­a, greina, og meta me­ framtÝ­ina Ý huga, ekki a­eins nŠstu ■rj˙ ßr, heldur ■rjßtÝu og ekki a­eins ■rjßtÝu heldur ■rj˙ hundru­.

Vir­ing lÝfgar samband manns og nßtt˙ru, vantraust dey­ir ■a­. Firring er fylgifiskur vantrausts: sambandi­ dofnar og ma­urinn ver­ur einrß­ur og hrokafullur og vŠntum■ykjan hverfur.

NŠsta samband manns og nßtt˙ru, ■a­ samband sem ver­ur rÝkjandi Ý heiminum, ■arf nau­synlega a­ hvÝla ß vir­ingu. S˙ vir­ing getur or­i­ gagnkvŠm ■vÝ lÝfveran sem nefndist Homo sapiens er sprottin af mˇ­ur j÷r­ ■ˇtt henni lÝ­i lÝkt og glata­ur geimfari utan gufuhvolfsins.

Gunnar Hersveinn -áwww.lifsgildin.is


SvŠ­i

  • Facebook
  • Vimeo
  • Soundcloud
  • RSS