VŠntum■ykja gagnvart nßtt˙runni

VŠntum■ykja gagnvart nßtt˙runni
Ůjˇrsß. Ljˇsmyndari: Thorsten Henn

VŠntum■ykja gagnvart nßtt˙runni

Gildin Ý lÝfinu eru dygg­ir, tilfinningar og vi­horf sem vi­ lŠrum og Šfum til a­ ver­a betra fˇlk. Gildin Ý samfÚlaginu eflum vi­ og styrkjum til a­ gera samfÚlagi­ betra. Vi­ reynum ß sama tÝma a­ kve­a ni­ur brestina, heimskuna, grimmdina og ey­ileggingarmßttinn sem knřr ß.

Gildin Ý nßtt˙runni felast Ý ■vÝ a­ bŠta samband mannverunnar vi­ nßtt˙runa, efla me­ okkur vir­ingu og ßbyrg­arkennd gagnvart henni.

Segja mß a­ samband mannveru vi­ nßtt˙runa sÚ Ý uppnßmi um ■essar mundir og verkefni­ framundan felist Ý ■vÝ a­ finna jafnvŠgi og farsŠla braut. En hvernig mß vinna a­ ■vÝ?

Si­frŠ­i nßtt˙runnar fjallar ekki a­eins um skilgreinda mŠlikvar­a um rÚtt og rangt, gˇ­a og ranga heg­un gagnvart nßtt˙runni heldur einnig um a­ rŠkta vŠntum■ykju, vir­ingu og vinsemd: a­ finna gle­i ■egar sambandi­ styrkist, a­ bera vir­ingu fyrir heilbrig­ri nßtt˙ru og a­ ver­a dapur ■egar sambandinu er raska­.

Mannveran er hluti af nßtt˙runni og Štti ■vÝ a­ geta rŠkta­ vŠntum■ykju gagnvart henni, og ef ■a­ tekst, vex vir­ingin gagnvart au­lindum hennar og viljinn til a­ ÷­last ■ekkingu ß henni og umgangast af varkßrni. En ef hlřjan hverfur, ■ß hverfur blÝ­an lÝka.

Ůa­ gŠti veri­ ˇsnert vÝ­erni, ■a­ gŠtu veri­ heimkynni dřra, ■a­ gŠti veri­ heilt vistkerfi, ■a­ gŠti veri­ grˇ­urlendi, fossar÷­, fornt st÷­uvatn, tilteki­ landslag og ■a­ gŠti veri­ hßhitasvŠ­i Ý hŠttu gagnvart mannlegu kuldakasti.

Mannskepnan gortar oft af ■vÝ a­ vera eina si­rŠna veran ß j÷r­inni, en ■a­ er ofs÷gum sagt, ■vÝ hjß řmsum dřrahˇpum mß greina si­rŠnt atferli eins og umhyggju, samkennd, vir­ingu, ßbyrg­, sorg, hˇpkennd, hjßlpsemi og einnig fˇrnfřsi. ═slendingar rß­stafa ekki landsvŠ­um undir orkunřtingu einungis af si­rŠnum ßstŠ­um e­a vegna ßbyrg­arkenndar, heldur af hagrŠnum ßstŠ­um og vegna b˙setuskilyr­a.

Vo­inn er vÝs ef strengurinn milli manns og nßtt˙ru slitnar og sambandi­ ver­ur firringu a­ brß­, ef mannveran setur sig ß hßan hest og gleymir sÚr yfir nßtt˙ru ß korti ß teiknibor­i.

Nßtt˙ran ß teiknibor­inu

┴huginn og krafturinn fer oft allur Ý ■a­ a­ bŠta efnahaginn lÝkt og ekkert anna­ vegi ■yngra Ý ■essum heimi. Okkur hŠttir stˇrlega til a­ ofmeta hagkerfi­ og vanmeta vistkerfi­. Vi­ gerum rß­ fyrir hagvexti ßn endimarka og sk÷pum okkur lÝferni ßn samhengis vi­ nßtt˙runa, lÝkt og h˙n sÚ áekki hluti af okkur. Vi­ fˇrnum vistkerfi fyrir hagkerfi vÝ­a um J÷r­, vegna ■ess a­ ■a­ vir­ist henta okkur um hrÝ­.

Nßtt˙rusvŠ­i ß fullnřttu ═slandi flakka n˙ ß milli orkunřtingarflokks, bi­flokks og verndarflokks. Vi­ flokkum, leikum okkur og nß­um svŠ­i e­a nřtum, ßn vir­ingar og vinsemdar. Vi­ segjum:
äVi­ nß­um ■ig Ne­ri-Ůjˇrsß!ô äVi­ nß­um ■ig Dettifoss ľ Ý bili! Ů˙ ßtt ■a­ ekki skili­ en ■a­ hentar okkur n˙na, ■˙ varst ß dau­alistanum en vi­ nß­u­um ■ig ô äVi­ ˇnß­um ■ig Urri­afoss og vi­ t÷kum ■ig af lÝfslistanum Dynkur ľ ■˙ ver­ur ekki lengur til ľ nema undir okkar stjˇrn.ô

Ůessar setningar hljˇma undarlega en sta­an er jafnvel verri. TŠplega nÝutÝu svŠ­i ß ═slandi eru k÷llu­ virkjanakostir sem m÷gulega ver­ur ■ß raska­ og nřttir til orkuframlei­slu. Nßtt˙ran liggur berskj÷ldu­ ß teiknibor­inu og henni ß a­ raska til og frß ľ e­a ekki, svŠ­i sem voru Ý verndunarflokki flytjast ˇvŠnt Ý nřtingarflokk og jafnvel svŠ­i Ý ■jˇ­g÷r­um ľ allt eftir duttlungum og hagsmunasamningum.

Nřlega drˇ Orkustofnun til baka ■rjß virkjanakosti af 50 sem b˙i­ var a­ senda til verkefnisstjˇrnar ■ri­ja ßfanga rammaߊtlunar. ┴stŠ­an var s˙ a­ stofnunin nota­i ekki nřjustu kort af Vatnaj÷kuls■jˇ­gar­i vi­ vinnslu ß virkjunarkostunum. Ůessi vandrŠ­alegi gj÷rningur vakti grun um sambandsrof mannskepnunnar vi­ nßtt˙rusvŠ­in.

Skeytingarleysi­ er ˇvinurinn

Skeytingarleysi mannsins er versti ˇvinur nßtt˙runnar, umhyggjuleysi, andvaraleysi og kŠruleysi. A­ vera sama um vÝ­ernin, a­ vera sama um mi­hßlendi ═slands og a­ lÝta a­eins ß ■a­ me­ virkjun Ý huga er landinu okkar stˇrhŠttulegt. A­ lßta land sem er mˇta­ af eldvirkni og j÷klum, samspili elds og Ýss Ý ßr■˙sundir, vera hß­ tÝmabundnum hagsmunum virkjanasinna, er ekki vitnisbur­ur um vir­ingu. Ůa­ er vÝtavert ßstleysi.

äHßlendi ═slands, hjarta landsins, er eitt stŠrsta landsvŠ­i Ý Evrˇpu, sunnan heimskautsbaugs, sem hefur aldrei veri­ numi­ af m÷nnum. SÚrsta­a svŠ­isins felst Ý einstakri nßtt˙ru, grˇ­urvinjum, jar­frŠ­i og landmˇtun, einst÷ku samspili elds og Ýss, ˇvi­jafnanlegum andstŠ­um Ý landslagi og vÝ­ernum sem eru talin me­al sÝ­ustu stˇru vÝ­erna Evrˇpu.ô (Landvernd).

┴kv÷r­un um a­ hrinda virkjanakosti Ý framkvŠmd sty­st ekki einungis vi­ r÷k um aukin atvinnutŠkifŠri, tekjur, b˙setuskilyr­i og vi­skipti. ┴kv÷r­un um virkjanakost ■arf fyrst og fremst a­ setja Ý samhengi vi­ nßtt˙runa, landslagsheildir, lÝfrÝki og vistkerfi sem varasamt er a­ raska. Hva­ merkir ■essi äkosturô Ý stˇra samhenginu?

Enn eru sterkar lÝkur ß ■vÝ a­ alvarleg ˇafturkrŠf slys ver­i ger­ Ý gegndarlausri ßsˇkn Ý ˇvi­jafnanleg ver­mŠti sem Ýslensk nßtt˙ru geymir. Af ■eim s÷kum ■arf nau­synlega a­ efla og rŠkta gildin Ý nßtt˙runni me­ mannfˇlkinu. äEfla tengsl fˇlks vi­ landi­, ■ekkingu og samvinnu landsmanna me­ auknum almannarÚtti,ô eins ogáGu­mundur Pßll Ëlafssonáor­a­i ■a­, äa­ var­veita fegur­ fj÷lbreytileikans Ý nßtt˙ru landsins og vatnafari ═slands.ô (Vatni­ Ý nßtt˙ru ═slands).

Gerum ßvallt rß­ fyrir har­ri barßttu gegn ßsˇkn Ý nßtt˙ruau­lindir.á

Sambandi­ ekki a­eins vitrŠnt

Og sambandi­ vi­ nßtt˙runa er dřpra. Vi­ glÝmum vi­ r÷k og sjˇnarhorn til a­ skilgreina m÷rk og til a­ kanna m÷guleika en vŠntum■ykja gagnvart landinu felur einnig Ý sÚr vÝ­tŠkara samband, til dŠmis ■egar taugakerfi­ og hugurinn nemur fegur­ina, ■egar einstaklingur stendur agndofa og or­laus gagnvart ˇvŠntri hrikafegur­. Sambandi­ vi­ nßtt˙runa er ■vÝ ekki einungis vitrŠnt, hagrŠnt, si­rŠnt, ■a­ er einnig af ÷­rum toga.

Si­frŠ­i nßtt˙runnar snřst ekki einungis um rannsˇkn ß bo­um og b÷nnum, dygg­um og l÷stum og ver­mŠtum heldur einnig fegur­ og vŠntum■ykju. Sambandi­ vi­ nßtt˙runa er oftast smŠkka­ ni­ur Ý eitthva­ skiljanlegt en sambandi­ er alls ekki alltaf hversdagslegt heldur byggist ■a­ einnig ß upphafningu andans. Vi­ hrÝfumst og andinn lyftist upp og dřpri merking tilverunnar opinberast. Ůessar stundir veita fˇlki kraft til a­ lifa af meiri ßkafa og fyllast ■akklŠti. En ■etta undur gerist sennilega Š sjaldnar ■vÝ ma­urinn hefur aldrei fyrr veri­ svo fjarlŠgur heimkynnum sÝnum, nßtt˙runni.

Gunnar Hersveinn - www.lifsgildin.is

á


SvŠ­i

  • Facebook
  • Vimeo
  • Soundcloud
  • RSS