Lř­rŠ­isvandinn Ý hnotskurn

Lř­rŠ­isvandinn Ý hnotskurn

Lř­rŠ­ishˇpur FramtÝ­arlandsins 2. maÝ 2007


I. hluti. Greining

Greining ß st÷­u lř­rŠ­is ß ═slandi Ý dag og helstu ßg÷llum ■ess.

1. kafli ? Hva­ er lř­rŠ­i?

Skilgreining:

Lř­rŠ­i grundvallast ß ■eirri meginreglu a­ sameiginlegar stofnanir samfÚlagsins sŠki v÷ld sÝn til Ýb˙a landsins. Landsmenn eru Š­sta vald Ýslensks samfÚlags
Forsendur:

Lř­rŠ­i krefst ■ess a­ landsmenn

  • njˇti grundvallarmannrÚttinda, ■.m.t. efnahagslegs og persˇnulegs ÷ryggis, tjßningarfrelsis og frelsis til a­ stofna fÚl÷g,
  • njˇti jafnrŠ­is Ý reynd ßn tillits til kynfer­is, tr˙arbrag­a, sko­ana, ■jˇ­ernisuppruna, kyn■ßttar, litarhßttar, efnahags, Štternis e­a st÷­u a­ ÷­ru leyti
  • b˙i yfir fŠrni til a­ kynna sÚr mßlefni eigin samfÚlags, geti beitt gagnrřnni hugsun og r÷kum vi­ a­ mˇta sÚr sko­un og nřti sÚr lř­rŠ­isleg rÚttindi til ßhrifa ß samfÚlags■rˇunina,
  • ■ekki rÚttindi sÝn og skyldur, skynji ßbyrg­ sÝna gagnvart samfÚlaginu og gagnvart komandi kynslˇ­um, sřni umbur­alyndi og standi v÷r­ um lř­rŠ­i­,
  • njˇti jafnrŠ­is Ý a­gengi a­ upplřsingum sem sÚu fullnŠgjandi til a­ mynda sÚr sjßlfstŠ­a sko­un um helstu ■Štti samfÚlagsger­ar og stefnum÷rkun Ý hinum řmsu mßlaflokkum,
  • njˇti tjßningarfrelsis og geti komi­ sko­unum sÝnum, till÷gum og gagnrřni um samfÚlagsmßl ß framfŠri, bŠ­i vi­ yfirv÷ld og vi­ samborgara sÝna, ßn pˇlÝtÝskra, fÚlagslegra e­a efnahagslegra hindrana,
  • geti haft skilvirk ßhrif ß umhverfi sitt og samfÚlagsger­ina, m.a. me­ frjßlsu vali um stefnu Ý einst÷kum mßlum e­a mßlaflokkum, me­ vali ß fulltr˙um til setu ß ■jˇ­■ingi, Ý stjˇrn lands og sveitarfÚlaga og geti veitt kosnum fulltr˙um sÝnum og embŠttism÷nnum skilvirkt a­hald.

2. kafli ? Helstu ßgallar lř­rŠ­is ß ═slandi

═ ■essum kafla ver­ur fjalla­ um st÷­u lř­rŠ­is ß ═slandi me­ hli­sjˇn af forsendum lř­rŠ­isins eins og ■Šr eru skilgreindar Ý upphafskafla.

1. forsenda:

Lř­rŠ­i krefst ■ess a­ landsmenn njˇti grundvallarmannrÚttinda, ■.m.t. efnahagslegs og persˇnulegs ÷ryggis, tjßningarfrelsis og frelsis til a­ stofna fÚl÷g.

═ stjˇrnarskrß eru landsm÷nnum trygg­ řmis almenn mannrÚttindi og fÚlagsleg rÚttindi sem Štla­ er a­ standa v÷r­ um efnahagslegt og persˇnulegt ÷ryggi, tjßningarfrelsi og frelsi til a­ stofna fÚl÷g. ═ l÷gum ber a­ kve­a ß um ■essi rÚttindi og dˇmstˇlum ber a­ taka mi­ af ■eim. ┴ ■essu eru ■ˇ řmsir meinbugir.

  • ═ reynd hafa stjˇrnv÷ld dregi­ ˙r ÷ryggisneti velfer­arkerfisins me­ ■vÝ a­ t˙lka framfŠrslu■÷rf afar ■r÷ngt og gefi­ lÝti­ svigr˙m til a­ taka mi­ af mismunandi a­stŠ­um einstaklinga, ■.m.t. barna, svo efast mß um a­ efnahagslegt ÷ryggi sÚ ÷llum tryggt. Bent skal ß a­ al■jˇ­asamningar sem ═sland er a­ili a­ gera rß­ fyrir a­ a­ stjˇrnv÷ld tryggi hverjum einstaklingi a­ hann geti sÚ­ fyrir grunn■÷rfum sÝnum og a­ auki ßtt m÷guleika ß a­ taka fullan ■ßtt Ý samfÚlaginu me­ sˇmasamlegum hŠtti.
  • A­ řmsu leyti er vir­ing fyrir l÷gum ßbˇtavant. Valdhafar og embŠttismenn rß­uneyta og stofnana hafa ■vÝ mi­ur tilhneigingu til ■ess a­ toga og t˙lka l÷g Ý ■ß ßtt sem ■eim hentar hverju sinni og ganga ■ß jafnvel svo langt a­ sni­ganga inntak laganna vi­ framkvŠmd ■eirra.

2. forsenda:

Lř­rŠ­i krefst ■ess a­ landsmenn njˇti jafnrŠ­is Ý reynd ßn tillits til kynfer­is, tr˙arbrag­a, sko­ana, ■jˇ­ernisuppruna, kyn■ßttar, litarhßttar, efnahags, Štternis e­a st÷­u a­ ÷­ru leyti.

  • ═slenska l÷ggjafarvaldinu hefur aldrei tekist a­ sam■ykkja heildstŠ­a jafnrÚttisl÷ggj÷f en jafnrÚttisl÷gin hafa allt frß fyrstu l÷gunum frß 1976 einblÝnt ß vinnumarka­inn. ═slendingar standa nßgranna■jˇ­unum a­ m÷rgu leyti a­ baki hva­ var­ar st÷­u jafnrÚttismßla en hÚr ß landi er kynbundinn launamunur meiri og ■ßtttaka kvenna ß opinberum vettvangi minni. M÷rg dŠmi eru um a­ nßgrannal÷ndum okkar hefur tekist betur til var­andi fj÷lgun kvenna Ý stjˇrnmßlum og tr˙na­arst÷rfum ß vegum hins opinbera og vi­ a­ hefta kynbundi­ ofbeldi.
  • Gagnrřnt hefur veri­ a­ fjßrmagn, kynjavitund og pˇlitÝskan vilja skorti til a­ markmi­ framkvŠmdaߊtlana rÝkisstjˇrnarinnar um kynjajafnrÚtti nßi fram a­ ganga. Sem dŠmi gera n˙gildandi l÷g rß­ fyrir starfi jafnrÚttisfulltr˙a Ý ÷llum rß­uneytum en hins vegar er ekki tali­ nau­synlegt a­ starf jafnrÚttisfulltr˙a sÚ fullt starf nÚ heldur a­ sÚrfrŠ­i■ekking sÚ Šskileg. FŠr­ hafa veri­ fyrir ■vÝ r÷k a­ Ýslensk stjˇrnv÷ld hafi skort vilja til framkvŠmda ß svi­i jafnrÚttismßla og vÝ­a skorti ■ekkingu til a­ unnt sÚ a­ taka ß mßlum ß ßrangursrÝkan hßtt.
  • ═ sta­ ■ess a­ nßlgast jafnrÚtti kynjanna sem sÚrtŠkt vi­fangsefni, sem h÷f­i einungis til kvenna, er n˙ ˇ­um a­ ry­ja sÚr til r˙ms s˙ sko­un a­ jafnrÚttismßl sÚu mßl samfÚlagsins Ý heild. Langflestum sÚ hagur a­ breytingum ß ■essu svi­i og ■vÝ sÚ e­lilegt a­ sem flestir taki ■ßtt Ý umrŠ­unni og Ý breytingunum. SamkvŠmt ■essu er mikilvŠgt a­ jafna hlut kynjanna ß ÷llum svi­um samfÚlagsins. JafnrÚtti er ekki eing÷ngu rÚttlŠtismßl heldur er nau­synlegt a­ nřta mannau­ beggja kynja betur en gert er Ý dag af ■jˇ­hagslegum ßstŠ­um

3. forsenda:

Lř­rŠ­i krefst ■ess a­ landsmenn b˙i yfir fŠrni til a­ kynna sÚr mßlefni eigin samfÚlags, geti beitt gagnrřnni hugsun og r÷kum vi­ a­ mˇta sÚr sko­un og nřti sÚr lř­rŠ­isleg rÚttindi til ßhrifa ß samfÚlags■rˇunina.

  • Van■ekking almennings ß leikreglum samfÚlagsins og m÷guleikum til ■ßttt÷ku og ßhrifa ß mismunandi stigum dregur ˙r ■ßttt÷ku hans Ý umrŠ­u um mßlefni samfÚlagsins. ═ skˇlum landsins er skortur ß frŠ­slu um skipan og gangverki samfÚlagsins og ■jßlfun Ý lř­rŠ­islegri hugsun.
  • Miki­ vantar ß a­ komi­ hafi veri­ ß fullnŠgjandi hßtt til mˇts vi­ ■arfir nřb˙a Ý Ýslensku samfÚlagi til a­l÷gunar og lř­rŠ­islegrar ■ßttt÷ku, ■ar sem kunnßtta Ý Ýslensku er grundvallaratri­i. Lei­beiningar og upplřsingar stjˇrnvalda um mßlefni eru a­ ÷llu j÷fnu a­eins veittar ß Ýslensku, en br˙a ■arf bili­ me­ upplřsingum helst ß mˇ­urmßli vi­komandi. Alvarleg hŠtta er ß a­ stˇr og vaxandi hˇpur nřb˙a einangrist og ver­i ˙tundan.

4. forsenda:

Lř­rŠ­i krefst ■ess a­ landsmenn ■ekki rÚttindi sÝn og skyldur, skynji ßbyrg­ sÝna gagnvart samfÚlaginu og gagnvart komandi kynslˇ­um, sřni umbur­arlyndi og standi v÷r­ um lř­rŠ­i­.

Lř­rŠ­i krefst virkrar ■ßttt÷ku almennings, sem ver­ur a­ fylgjast me­, taka afst÷­u, lßta ßlit sitt Ý ljˇs og nřta sÚr ■ß m÷guleika sem Ý bo­i eru til ■ess. Ůa­ krefst ■ess annars vegar a­ stjˇrnv÷ld sřni Ý verki vilja til raunverulegs samrß­s og hins vegar vilja og virkni almennings.

  • Stjˇrnv÷ld ßstunda samrß­ vi­ almenning Ý alltof fßum mßlum, ■a­ hefst of seint Ý ferlinu og ber Š­i oft keim af sřndarmennsku, ■.e. athugasemdum almennings er safna­ saman ßn ■ess a­ vera teknar alvarlega nÚ nokku­ me­ ■Šr gert. Vi­ upplřsingami­lun er nau­synlegt a­ stjˇrnv÷ld kynni fyrirŠtlanir me­ ßberandi hŠtti Ý fj÷lmi­lum.
  • Skortur er ß a­ almenningur nřti sÚr rÚtt sinn til athugasemda Ý tŠka tÝ­ skv. settum leikreglum (l÷gum) og ■÷rf er ß a­ leita skřringa ß ßstŠ­um ■ess. Sama ß vi­ um a­ fŠra ßgreiningsefni ß dˇmsstigi­. Kostna­ur er au­sŠ hindrun og nřleg ■renging ß rÚtti til gjafsˇknar. En ■a­ skřrir ekki allt. HÚr kemur lÝka til sofandahßttur og v÷ntun ß frumkvŠ­i. Neyslukapphlaup, tÝmaleysi og fÚlagslegur do­i einkennir samfÚlagi­ Ý Š rÝkara mŠli.
  • Tillit til ˇlÝkra sjˇnarmi­a eru lÝtt Ý hei­ri h÷f­ og beiting meirihlutavalds ßn samrß­s hefur fari­ vaxandi undanfarin ßr. ┴ Al■ingi fß ■ingmenn i­ulega mßl til umfj÷llunar og ßkv÷r­unar ßn nŠgjanlegs undirb˙nings og flˇkin l÷ggj÷f er i­ulega afgreidd Ý flřti og ■ar af lei­andi ßn mikillar Ýgrundunar.
  • SkammtÝmahugsun almennings og margra kj÷rinna fulltr˙a sem m.a. tengist kj÷rtÝmabilum og kj÷rdŠmaskiptingu veldur ■vÝ a­ řmsir stjˇrnmßlamenn telja sig kn˙na til a­ koma me­ t÷fralausn innan kj÷rtÝmabils og Ý sÝnu kj÷rdŠmi. RÚttur komandi kynslˇ­a og sjßlfbŠrni er lÝtils metinn andspŠnis slÝkum skammtÝmahagsmunum samtÝmans ■rßtt fyrir f÷gur or­ og fyrirheit ß hßtÝ­arstundum.
  • Kj÷rinn fulltr˙i sem tekur meira tillit til eigin frama en ■ess sem samviskan bř­ur, jafnvel gegn betri vitund, starfar ekki Ý anda stjˇrnarskrßrinnar.

5. forsenda:

Lř­rŠ­i krefst ■ess a­ landsmenn njˇti jafnrŠ­is Ý a­gengi a­ upplřsingum sem sÚu fullnŠgjandi til a­ mynda sÚr sjßlfstŠ­a sko­un um helstu ■Štti samfÚlagsger­ar og stefnum÷rkun Ý hinum řmsu mßlaflokkum.

Lř­rŠ­i ■rÝfst ■vÝ a­eins Ý samfÚlagi a­ ■a­ sÚ gegnsŠtt og opi­. ŮvÝ ver­a stjˇrnv÷ld a­ fjalla um mßlefni fyrir opnum tj÷ldum og tryggja a­ upplřsingar um afgrei­slu mßla og mßlefni umfj÷llunar sÚu almenningi a­gengilegar.

  • MargvÝslega misbresti mß finna var­andi flest ofangreindra atri­a Ý Ýslensku samfÚlagi. Stjˇrnv÷ld hafa tilhneigingu til ■ess a­ pukrast me­ mßl, ■au sinna upplřsingaskyldu ekki nŠgjanlega og rÚttur almennings til ■ess a­ fylgjast me­ me­fer­ mßla er sjaldan virtur. Stˇr og flˇkin mßl eru i­ulega kynnt ß ˇfullnŠgjandi e­a beinlinis villandi hßtt e­a eru alls ekki kynnt. Stjˇrnv÷ld beita heimildum sÝnum til a­ takmarka a­gang almennings a­ upplřsingum Ý of rÝkum mŠli og jafnvel a­ ge­■ˇtta.
  • Upplřsingami­lun sem greitt er fyrir, ■.e. auglřsingar og sambŠrileg mi­lun, kemur oft Ý sta­ hlutlausrar fj÷lmi­lunar og umrŠ­u. Einskonar fagmennska Ý stjˇrnmßlatŠkni er a­ ry­ja sÚr til r˙ms og markviss sko­anamˇtum ÝmyndarsÚrfrŠ­inga og almannatengslarß­gjafa ver­ur Š meira ßberandi ß kostna­ vitrŠnnar r÷krŠ­u um mßlefni.
  • ═ opinberri umrŠ­u er vir­ing fyrir r÷kum, ■ekkingu og sta­reyndum ßbˇtavant og komast stjˇrnmßlamenn oft upp me­ a­ halda fram villandi upplřsingum og framsetningu gagnrřnislÝti­. Hef­ er fyrir ■vÝ a­ řta heildarmynd ˙t af bor­inu og einblÝna ß aukatri­i sem var­a sÚrhagsmuni. Einkennist umrŠ­an i­ulega af merkingarlitlum endurtekningum og aukatri­um.
  • ═ skjˇli vi­skiptaleyndar fŠr almenningur Ý afar takm÷rku­um mŠli a­gang a­ upplřsingum frß einkafyrirtŠkjum og rÚttur til upplřsinga er almennt ekki til sta­ar Ý vi­skiptalÝfinu, jafnvel ■ˇ ■Šr var­i almannahag.
  • Fj÷lmi­lar eru helsta tŠki samfÚlagsins til ■ess a­ mi­la upplřsingum til borgaranna og ■vÝ er v÷ndu­ fj÷lmi­lun lř­rŠ­inu lÝfsnau­synleg. Sam■j÷ppun fj÷lmi­la ß hendur fßeinna au­manna og hagsmunatengdra a­ila skapar hŠttu ß hlutdrŠgni. Vaxandi fjßrm÷gnun fj÷lmi­la me­ auglřsingum og kostun samfara sam■j÷ppun fyrirtŠka gerir fj÷lmi­la vi­kvŠmari fyrir hagsmunaa­ilum Ý vi­skiptalÝfinu.

6. forsenda:

Lř­rŠ­i krefst ■ess a­ landsmenn njˇti tjßningarfrelsis og geti komi­ sko­unum sÝnum, till÷gum og gagnrřni um samfÚlagsmßl ß framfŠri, bŠ­i vi­ yfirv÷ld og vi­ samborgara sÝna, ßn pˇlÝtiskra, fÚlagslegra e­a efnahagslegra hindrana.

  • ١ grˇf valdbeiting sÚ ekki tÝ­ku­ hÚr er ■÷ggun samt sta­reynd. FÚlagslegur ■rřstingur og einelti er kaldur veruleiki og bÝtur ß fˇlk. A­ ver­a stimpla­ur ˇŠskilegur einstaklingur ("persona non grata") er raunveruleg ˇgn einstaklingum sem ekki haga sÚr rÚtt. Ůa­ er ekkert grÝn a­ missa tŠkifŠri til a­ starfa ßfram ß sÝnum vettvangi eins og dŠmi eru um. Ëtti vi­ atvinnumissi og/e­a skertan starfsframa lei­ir oft til bŠlingar starfsmanna sem for­ast a­ beita sÚr ß vinnusta­ og ß opinberum vettvangi.
  • HÚrlendis njˇta ■eir sem greina frß l÷gbrotum, spillingu e­a si­lausum vinnubr÷g­um innan stofnana e­a fyrirtŠkja sem ■eir starfa hjß ("whistleblowers") ekki lagalegrar verndar eins og Ý BandarÝkjunum og vÝ­ar. Lř­rŠ­i krefst ■ess a­ menn geti vaki­ athygli ß brotal÷mum Ý samfÚlaginu ßn ■ess a­ hŠtta persˇnulegu ÷ryggi sÝnu.
  • Mßttur peninga er sÝvaxandi Ý stjˇrnmßlum, sÝvaxandi auglřsingavŠ­ing kallar ß mikla fjßrmuni Ý kosningabarßttu og mikill kostna­ur er hindrun Ý vegi endurnřjunar Ý stjˇrnmßlum. SlÝkt getur leitt til ■ess a­ ■a­ sÚ einungis ß fŠri efnamanna e­a frambjˇ­enda sem hafa a­gang a­ peningum a­ nß kj÷ri til samfÚlagslegra tr˙na­arstarfa. ═ s÷mu ßtt hnÝgur sam■j÷ppun fj÷lmi­la ß hendur au­manna. Tjßningarfrelsi einstaklinga eru Ý reynd einnig takm÷rk sett af ritstjˇrnarstefnu ■eirra sem eiga og reka fj÷lmi­la.
  • ┴hrif og Ýt÷k risafyrirtŠkja ß rÝkisstjˇrnir, hagsmunasamt÷k og almenning, a­ ekki sÚ tala­ um fßmenn sveitarfÚl÷g, skapa ■eim a­st÷­u til samfÚlagslegra ßhrifa sem hvergi er gert rß­ fyrir Ý lř­rŠ­islegu samhengi. Vi­ sjßum n˙ dŠmi um hvernig ˇjafnrŠ­i rÝkir milli a­lila ■egar tekist er ß um afst÷­u almennings Ý kosningunum, svo dŠmi sÚ teki­ af kosningunum um stŠkkun ═SAL ■ar sem kljßst annars vegar risafyrirtŠki me­ nŠr ˇtakm÷rku­ fjßrrß­ og hins vegar fjßrvana samt÷k almennings ßn teljandi stu­nings stjˇrnvalda til a­ mi­la sjˇnarmi­um andmŠlandans.
  • Mismunandi a­sta­a einstaklinga, m.a. vegna b˙setuskilyr­a og a­gengis a­ stjˇrnsřslu dregur Ý reynd ˙r m÷guleikum ■eirra til ßhrifa og samfÚlagslegrar ■ßttt÷ku. Sterkir hagsmunaa­ilar hafa mun betri m÷guleika til a­ koma sÝnum sjˇnarmi­um ß framfŠri og beita jafnvel Ýt÷kum sÝnum til a­ koma Ý veg fyrir mi­lun upplřsinga sem var­a almannahag til samfÚlagsins. SmŠ­ leikmannsins og einstaklingsins gagnvart ■unglamalegu og stˇru bßkni stjˇrnsřslunnar gerir einstaklingum erfitt fyrir a­ beita sÚr. ═ reynd ß venjulegt fˇlk alls ekki s÷mu m÷guleika eins og hagsmunasamt÷k og fyrirtŠki til ■ess a­ neyta rÚttar sÝns til ßhrifa. Sama er upp ß teningnum vegna mikils efnahagslegs a­st÷­umunar einstaklinga og hˇpa. Benda mß t.d. ß a­ samanlag­ur hagna­ur Ýslenskra fjßrmßlafyrirtŠkja og fßeinna stˇrfyrirtŠkja eftir skatta nam ß sÝ­asta ßri hŠrri upphŠ­ en sem svarar fjßrl÷gum Ýslenska rÝkisins. Ljˇst mß vera a­ tŠkifŠri svo ÷flugra a­ila til a­ koma sko­unum sÝnum ß framfŠri og verja sÝn sjˇnarmi­ og hagsmuni eru allt ÷nnur en almennings.

7. forsenda:

Lř­rŠ­i krefst ■ess a­ landsmenn geti haft skilvirk ßhrif ß umhverfi sitt og samfÚlagsger­ina, m.a. me­ frjßlsu vali um stefnu Ý einst÷kum mßlum e­a mßlaflokkum, me­ vali ß fulltr˙um til setu ß ■jˇ­■ingi, Ý stjˇrn lands og sveitarfÚlaga og geti veitt kosnum fulltr˙um sÝnum og embŠttism÷nnum skilvirkt a­hald.

  • Yfirv÷ld hafa reynt a­ vefengja lř­rŠ­isleg ßkvŠ­i Ý stjˇrnarskrß um mßlskotsrÚtt.
  • Ekki er hef­ fyrir beinum kosningum um einst÷k mikilvŠg mßlefni og fß dŠmi ÷nnur en kosningar um sameiningu sveitarfÚlaga.
  • Ekki skortir a­eins hef­ heldur hefur almenningur e­a minnihluti al■ingis engan stjˇrnsřslulegan rÚtt til ■ess a­ krefjast kosninga um menn e­a mßlefni a­ eigin frumkvŠ­i. Umbo­i meirihluta ■ingsins er ■vÝ unnt a­ beita Ý blˇra vi­ skřran og eindreginn vilja ■jˇ­arinnar Ý einst÷kum mßlum.
  • Flokkakerfi­, hef­ fyrir samsteypustjˇrnum og ■vÝ a­ flokkar gangi "ˇbundnir til kosninga" valda ■vÝ a­ i­ulega er ˇfyrirsjßanlegt hva­a flokka kjˇsandi lei­ir til rÝkisstjˇrnar■ßtt÷ku me­ atkvŠ­i sÝnu. Skřrir valkostir um rÝkisstjˇrn landsins eru sjaldnast Ý bo­i, heldur kemur ■a­ Ý hlut ■ingmanna a­ semja um stefnu rÝkisstjˇrna EFTIR kosningar me­ mßlami­lunum sÝn ß milli.
  • Ůa­ er e­lileg krafa a­ allir menn hafi jafnan atkvŠ­isrÚtt Ý lř­rŠ­islegu samfÚlagi a­ uppfylltum ÷­rum skilyr­um um jafnrŠ­i landsmanna. MisvŠgi atkvŠ­a gengur gegn jafnrŠ­issjˇnarmi­um og bř­ur heim hŠttu ß r÷ngum ßherslum og rangri forgangsr÷­un. SamkvŠmt n˙verandi stjˇrnskipan og kj÷rdŠmaskiptingu er gert rß­ fyrir a­ misvŠgi atkvŠ­a geti veri­ allt a­ tv÷falt vi­ ˙thlutun ■ingsŠta Ý einst÷kum kj÷rdŠmum en j÷fnun ß milli flokka sem nß tilgreindu lßgmarksfylgi er nokkurn veginn trygg­.
  • ┴ sveitarstjˇrnarstigi hefur sameining og stŠkkun sveitarfÚlaga leitt af sÚr myndun stjˇrnsřslueininga sem ekki eiga sÚr e­lileg landfrŠ­ileg e­a samfÚlagsleg m÷rk. SlÝkt lei­ir af sÚr] auki­ embŠttismannavald og rřrir lř­rŠ­isinntak sveitarstjˇrnarstigsins. Ůß hefur fulltr˙afj÷ldi Ý sveitarstjˇrnum ekki vaxi­ Ý takt vi­ Ýb˙afj÷lda sem getur leitt af sÚr a­ sjˇnarmi­ Ýb˙a sÚu sni­gengin meira en ella vŠri.
  • LÝtil hef­ er fyrir Ýb˙alř­rŠ­i sem lei­ir til ■ess a­ sjˇnarmi­ almennings fß ekki noti­ sÝn sem skyldi. Lei­ir ■etta til firringar og afskiptaleysis margra af ■jˇ­mßlum og nßnasta umhverfi.
  • ═ kosningum hafa kjˇsendur Ý rauninni a­eins tvŠr lei­ir til ■ess a­ hafa ßhrif ß hva­a einstaklingar veljast til ■ingsetu, ˙strikanir og prˇfkj÷r. Reynslan sřnir a­ ˙tstrikanir eru bitlaust tŠki og prˇfkj÷r hafa alvarlega annmarka.
  • Engin l÷g e­a reglur eru um hva­ telst leyfilegt Ý kosningabarßttu vi­ al■ingiskosningar nÚ eru takm÷rk ß kostna­i. Reglur skortir um framkvŠmd e­a birtingu sko­anakannana Ý a­draganda kosninga, en ■eim mß hŠglega beita og er beitt til sko­anamyndunar ß markvissan hßtt, auk ■ess sem ■Šr draga ˙r mßlefnalegri umrŠ­u e­a gera hana jafnvel a­ hreinu aukaatri­i.
  • PˇlitÝsku valdi er oft beitt Ý gegnum stjˇrnmßlaflokka, en ekki er um ■ß fjalla­ Ý stjˇrnarskrß. Litlar kr÷fur eru Ý l÷gum um starfshŠtti stjˇrnmßlaflokka og a­eins nřtilkomin lagafyrirmŠli um fjßrrei­ur ■eirra. Kr÷fur skortir um t.d. lř­rŠ­islegt skipulag ■eirra og starfshŠtti og um gegnsŠi Ý ßkvar­anat÷ku.
  • Stjˇrnarskrß ˙reldist og endursko­unarferli hennar galla­. H˙n er bygg­ ß stjˇrnarskrß konungs frß 1874 og hefur ekki reynst unnt a­ fß hana endursko­a­a Ý heild og fŠra hana nŠr ■vÝ a­ endurspegla hugmyndir ■jˇ­arinnar. Ůa­ hefur veri­ verkefni Al■ingis a­ breyta stjˇrnarskrßnni, en reynslan hefur sřnt a­ fleira ■arf a­ koma til svo trygg­ ver­i brei­ ■ßtttaka almennings.
  • ËgagnsŠ og ˇlř­rŠ­isleg ßkvar­anataka ß vettvangi ESB, EES, (og ■ar vi­ bŠtist yfir■jˇ­legt vald Evrˇpudˇmstˇlsins), Al■jˇ­a vi­skiptastofnunarinnar WTO og NATO og ßhrifaleysi Ýslenskra stofnana, a­ ekki sÚ tala­ um almennings, er Ý beinni andst÷­u vi­ lř­rŠ­i­. Al■jˇ­avŠ­ing hefur fŠrt hagsmunaa­ila og stofnanir samfÚlagsins Š fjŠr og utan seilingar og ßhrifa almennings. Stjˇrnv÷ld hafa aldrei leita­ sam■ykktar ■jˇ­arinnar fyrir a­ild a­ ■essum samningum. ┴kvar­anir ■essara samtaka eru oftast teknar fyrir luktum dyrum a­ undirlagi stˇrvelda. Fulltr˙ar ═slands Ý ■essum stofnunum hafa lÝti­ a­ segja um ■essar ßkvar­anir sem eru samt bindandi fyrir ═slendinga og snerta flest÷ll svi­ ■jˇ­lÝfsins og skipan samfÚlagsins, ■.m.t. fjßrmßl rÝkisins, skipan opinberra fyrirtŠkja, gjaldeyrismßl, utanrÝkisvi­skipti, atvinnumßl, menntamßl, menningarmßl, umhverfismßl, dˇmsmßl og fri­armßl.
  • Skilvirkt a­hald almennings og ßbyrg­ stjˇrnmßlamanna og embŠttismanna ß eigin ath÷fnum og ■eirra sem undir ■ß heyra er mikilsver­ur hluti af gangverki lř­rŠ­isins. ┴ ■a­ skortir Ý Ýslensku samfÚlagi. Rß­herraßbyrg­ er lÝtt virk. Svo lengi sem rß­herra heldur st÷­u sinni innan vi­komandi ■ingflokks eru litlar lÝkur ß a­ hann axli ßbyrg­ ß embŠttisfŠrslu sinni og ■eirra sem undir hann heyra, jafnvel ■ˇ um embŠttisafgl÷p e­a saknŠman verkna­ sÚ a­ rŠ­a. Engin hef­ er fyrir ■vÝ a­ rß­herra segi af sÚr vegna mistaka sinna e­a undirmanna sinna. Ver­i misbrestur ß a­ embŠtti rÝkissaksˇknara rŠki skyldur sÝnar til mßlsˇknar gagnvart embŠttism÷nnum ■rßtt fyrir a­ um saknmŠman verkna­ kunni a­ vera a­ rŠ­a eru fß e­a engin ˙rrŠ­i til a­ breg­ast vi­ ■vÝ.
  • Skil milli framkvŠmdavalds og l÷ggjafarvalds eru ˇljˇs og brenglu­. Rß­herrar sem fara me­ framkvŠmdavald eru undantekningarlÝti­ valdir ˙r hˇpi starfandi ■ingmanna. ┴hrif ■eirra Ý ■ingflokkum og ß ■ingi eru ˇhˇfleg, m.a. vegna ■ingsetu ■eirra og atkvŠ­isrÚttar ß ■ingi. Gerir ■a­ a­ verkum m.a. a­ e­lilegt a­hald ■ingsins me­ framkvŠmdavaldinu er skert. Eftirlitsnefndir af hßlfu ■ingsins me­ framkvŠmdavaldinu eru nßnast ˇ■ekktar og eftirlitsstofnanir Al■ingis virka ekki sem skyldi ■ˇtt bˇt sÚ a­ tilkomu RÝkisendursko­unar undir Al■ingi.
  • Bßgborin a­sta­a Al■ingis sem stofnunar tßlmar sjßlfstŠ­ri vinnu ■ingmanna a­ flˇknum lagasetningum, enda fer frumvarpsger­ a­ miklum meirihluta til fram Ý rß­uneytum og i­ulega a­ frumkvŠ­i rß­herra. ┴ hinn bˇginn eru afskipti ■ingsins af smßatri­um Ý h÷ndum framkvŠmdavaldsins margvÝsleg. Aflei­ingin er s˙ a­ dregur ˙r getu ■ingsins a­ sinna stjˇrnarskrßrbundnu hlutverki sÝnu sem l÷ggjafi og undirb˙ningur og mˇtun l÷ggjafa hefur fŠrst Ý hendur framkvŠmdavaldsins.
  • Skil milli framkvŠmavalds og dˇmsvalds eru ˇljˇs. Dˇmsmßlarß­herra skipar hŠstarÚttardˇmara og a­ra dˇmara afskiptalÝti­ og vir­ist hafa vald til a­ hunsa sjˇnarmi­ dˇmsvaldsins sjßlfs. Ůessar og a­rar st÷­uveitingar rß­herra Ý embŠtti, t.d. se­labankastjˇra, eru ßn nokkurs raunverulegs a­halds frß ■ingi. Stjˇrmßlahef­in veitir rß­herra svigr˙m til a­ lÝta framhjß faglegum r÷kum og beita eigin ge­■ˇtta. Ůa­ bř­ur heim hŠttunni ß misnotkun framkvŠmdavalds.
  • Rß­uneyti hafa h˙sbˇndavald yfir rÝkisstofnunum sem undir ■a­ heyra ßn millig÷ngu sÚrstakra stjˇrna sem vÝ­a tÝ­ku­ust ■ar til fyrir fßum ßrum. Rß­herrar skipa forstjˇra stofnana sem hŠtt er vi­ a­ ver­i ■eim sÝ­an undirgefnir. HÚr vantar hef­ fyrir a­ sÚrfrŠ­ingastofnanir hins opinbera starfi ˇhß­ar ß grundvelli skřrra lagafyrirmŠla og starfsreglna. Ůß komast rÝkisstofnanir oft ˇßreittar upp me­ ■a­ a­ sni­ganga fyrirmŠli og inntak laga vi­ framkvŠmd ■eirra. Almennt er ßbyrg­ stofnana ˇljˇs og ˇskřr og enginn vir­ist ■urfa a­ axla ßbyrg­ ß mist÷kum sem ger­ eru af ■eirra hßlfu.

SvŠ­i

  • Facebook
  • Vimeo
  • Soundcloud
  • RSS