Gildin sem ßttaviti

Gildin sem ßttaviti

Flutt ß haus■ingi FramtÝ­arlandsins 29. oktˇber 2006
Gunnar Hersveinn

Gildi er si­fer­ilegt hugtak um ver­mŠti sem r˙ma tilfinningar, dygg­ir og afst÷­u. Gildi eru oft sett Ý ÷ndvegi tÝmabundi­ eftir a­ menn hafa uppg÷tva­ ßkve­na galla hjß sjßlfum sÚr e­a Ý samfÚlaginu, galla sem ■eir vilja losna vi­. Ůau eru sett til a­ ver­a betri manneskja e­a til a­ bŠta samfÚlagi­. Undanfarin ßr hafa hˇpar, fyrirtŠki, fÚl÷g og stofnanir Ý auknum mŠli vali­ sÚr gildi sem lei­arljˇs Ý starfi sÝnu.

A­fer­ir hafa veri­ ■rˇa­ar til a­ innlei­a gildi Ý stofnanir og fyrirtŠki, til a­ mynda me­ umrŠ­ufundum og frŠ­slu. Gildi eru sett eftir umrŠ­ur og stjˇrnendur gŠta ■ess a­ taka engar ■ř­ingarmiklar ßkvar­anir nema ■Šr sÚu Ý samrŠmi og samhljˇmi vi­ lei­arljˇsi­ sem sett hefur veri­. Gildin mega aldrei vera bara innr÷mmu­ or­ uppi ß vegg. Ůau eiga a­ vera lifandi ßttaviti gagnvart einstaklingum, starfsm÷nnum, vi­skiptavinum og ■jˇ­inni allri.
Megingildi FramtÝ­arlandsins fyrst um sinn eru ßbyrg­, nßtt˙ruvernd, vir­ing, fj÷lbreytni, sjßlfstŠ­i, sk÷punargle­i, kjarkur og frumkvŠ­i. Ůessi gildi vÝsa Ý gŠ­i en ekki magn: lÝfsgŠ­i. Heppilegt er a­ fjalla um gildin Ý fjˇrum tvenndum.

Kjarkur <-> FrumkvŠ­i

Kjarkur er nau­synlegur ÷llum einstaklingum og samfÚl÷gum sem vilja ßkve­a sjßlf hvert skal stefna ? og ■vÝ ■arf a­ efla ■essa dygg­ me­ ungu fˇlki. SamfÚlag sem skortir frumkvŠ­i lŠtur a­ra segja sÚr fyrir verkum og ver­ur hß­ vilja annarra. Hugr÷kk ■jˇ­ stÝgur hinsvegar skref gegn tÝ­arandanum og verndar gullin sÝn. A­ mala gull felst ekki a­eins Ý s÷lu ß framlei­slu heldur blasa gŠ­in vi­ t.a.m. Ý ˇsnertu vÝ­erni ß gr÷sugu hßlendi. Kjarkur er a­ finna til kvÝ­a en ■ora samt a­ stÝga skrefi­, ■ora a­ fara a­ra lei­ en ß­ur hefur veri­ farin. HŠgt er a­ draga sig Ý hlÚ og lßta a­ra lei­a sig ■anga­ sem ma­ur vill ekki fara, en ■a­ er dapurlegt hlutskipti. Ůa­ ■arf kjark til a­ segja sko­un sÝna, kjark til a­ efast um ■a­ sem flestir telja. N˙tÝmafˇlki ber skylda til a­ sřna frumkvŠ­i Ý ■rˇun atvinnuvega sem menga ekki andr˙mslofti­ og auka ekki grˇ­urh˙saßhrifin e­a ey­ileggja vÝ­ernin. FrumkvŠ­i getur or­i­ ÷­rum ■jˇ­um til eftirbreytni Ý ■essum efnum. Ůa­ ■arf bŠ­i kjark og frumkvŠ­i til a­ tefla fram ÷­rum m÷guleikum en rÝkjandi hugmyndafrŠ­i og valdastÚttin sty­ur. A­ sty­ja m÷guleika sem liggja ˙t Ý ja­rinum og of fßir sinna af heilum hug, m÷guleika sem lÝta fremur til hagsmuna nŠstu kynslˇ­ar en sinnar eigin. Ůa­ er ekkert merkilegt vi­ ■a­ a­ sinna einungis eigin hagsmunum, en ■a­ er lofsvert a­ leggja ÷­rum og komandi kynslˇ­um li­ sitt. Sn˙ast ■arf ■vÝ ß sveif me­ hugarfari og vinnubr÷g­um sem vinna me­ sjßlfbŠrri ■rˇun og vistvŠnu atferli. Hugarfari sem er einnig lÝklegt til a­ gera gott fˇlk ˙r b÷rnum. En b÷rn eru veikur hagshˇpur og einmitt af ■eim s÷kum ■arf a­ handstřra uppeldinu og vernda bernskuna og nßtt˙runa fyrir ˇŠskilegum ßhrifum stundarhagsmuna.

SjßlfstŠ­i <-> Sk÷punargle­i

Menning ß hverjum sta­ er bygg­ ß s÷gu, landslagi og ß hugmyndaflugi og vilja til nřrra framkvŠmda. Frumkv÷­lar eru i­ulega ß undan sÝnum tÝma og ■vÝ er nau­synlegt a­ skapa ■eim umhverfi til a­ verk ■eirra geti dafna­ og ■rˇast. Sterk sjßlfsmynd ■jˇ­arinnar ß a­ byggjast ß n˙tÝmalegri nßtt˙rusřn, ■ekkingu ß eigin menningu og sÚrkennum og samrŠ­u vi­ al■jˇ­lega menningarstrauma. SjßlfstŠ­, gagnrřnin og skapandi hugsun er forsenda fyrir samfÚlagi sem getur sta­ist utana­komandi ■rřsting. Ůekking er farsŠl mannvirkjun Ý n˙tÝmasamfÚlagi. ═b˙ar Ý samfÚlagi sem ■eir vilja efla ver­a a­ rŠkta sk÷punargle­ina og sty­ja hana ■egar h˙n brřst fram. Sk÷punargle­in felst Ý ■vÝ a­ skapa samfÚlag ■ar sem ˙relt vi­mi­ vÝkja og jafnrŠ­i er me­ kynjunum gagnvart v÷ldum og tŠkifŠrum. Lř­rŠ­i­ felst Ý ■vÝ a­ veita m÷rgum hugmyndum brautargengi, sty­ja og efla jafnt stˇrverkefni sem smß. SjßlfstŠ­i ■rÝfst ekki ■ar sem ein hugmynd yfirtekur ÷ll ÷nnur tŠkifŠrin og engin ÷nnur hugmynd fŠr rannsˇknarstyrk e­a fylgi. SamfÚlag menntunar sem jafnframt břr yfir fj÷lbreyttum tŠkifŠrum og stu­ningi til a­ nřta hana er gott samfÚlag. Menning sem jafnframt veitir a­hald og ßbendingar felur Ý sÚr ˇsegjanleg ver­mŠti. Ungt fˇlk og ungar fj÷lskyldur ■urfa efnivi­ til a­ geta sta­ist ßsˇkn ßreita Ý neyslusamfÚlaginu. Besta v÷rnin er innri v÷rn gagnrřnnar og skapandi hugsunar. E­a hva­ er velfer­ ßn fegur­ar, velmegun ßn gle­i, hagv÷xtur ßn sk÷punar? Foreldrar eiga a­ Šfa b÷rnin Ý a­ draga vŠnlegar ßlyktanir ? en til a­ geta teki­ heillavŠnlega ßkv÷r­un ■arf ■ekkingu ß ■rennu: sjßlfum sÚr, ÷­rum og a­stŠ­um. Ni­ursta­an er ekki bo­ og b÷nn heldur gagnrřnin skynsemi sem er skapandi og virk. Markmi­i­ er a­ barni­ ÷­list styrk til a­ rß­a yfir skapi sÝnu og tilfinningum. Hafi vit og ■or til a­ gera greinarmun og taka heillavŠnlegar ßkvar­anir ß eigin forsendum.

Vir­ing <-> Fj÷lbreytni

Vir­ing er h÷fu­dygg­ Ý lř­rŠ­issamfÚlagi, vir­ingin fyrir ÷­rum, vir­ingin fyrir ÷ldru­um og b÷rnum, vir­ingin fyrir nßtt˙runni og fyrir fj÷lbreytninni sem i­ar ß j÷r­inni. Skeytingarleysi­ er l÷sturinn gagnvart ■eim sem ekki geta bori­ h÷nd yfir h÷fu­ sÚr. AndstŠ­a vir­ingarinnar er a­ vera sama, a­ vera einn, a­ b˙ast vi­ ■jˇnustu en vilja ekki leggja neitt fram sjßlfur ? ■ar er hŠttan. Helstu gildi lř­rŠ­islegs samstarfs eru: jafngildi allra manna, vir­ing fyrir einstaklingum og samßbyrg­. Ůannig myndast gagnkvŠm vir­ing Ý samskiptum. Vir­ing fyrir sjßlfum sÚr er byrjunin, vir­ing fyrir ÷­rum m÷nnum er nŠsta stig og vir­ing fyrir ÷­ru lÝfi, annarri menningu og kr÷ftum nßtt˙runnar er ■ri­ja stig full■roska fˇlks: a­ geta meti­ fleiri hagsmuni en sÝna eigin og a­ kunna a­ nema sta­ar ß­ur en grŠ­gin tekur v÷ldin. Efla ■arf vÝ­sřni og meta frumkvŠ­i og framlag einstaklinga ˇhß­ uppruna, kyns, aldurs, kynhneig­ar og f÷tlunar. Vir­ing felst Ý ■vÝ a­ umgangast a­ra me­ tillitssemi. H˙n snřst um a­ ■ekkja rÚtt annarra og a­ kunna a­ meta hann. Vir­ingin er hß­ vŠntum■ykju gagnvart lÝfinu Ý heild, h˙n er ekki a­eins milli manna, heldur einnig gagnvart dřrum og nßtt˙ru. Meginverkefni­ er a­ vinna gegn dofanum gagnvart framtÝ­inni, a­ lŠra a­ hugsa Ý ÷ldum Ý sta­ ßra. Lř­rŠ­i felst ekki Ý meiri ■jˇnustu heldur Ý virkri ■ßttt÷ku borgarana. Fˇlk er of gˇ­u vant Ý ■jˇnustusamfÚlaginu ? ■a­ sem ■arf a­ taka vi­ er samfÚlag sem Švinlega virkir borgarana. Fj÷lbreytt samfÚlag snřst um a­ byggja upp marga mßttßrstˇlpa sem reistir eru af hugsjˇn um fj÷lmenningu. Reynslan sřnir a­ ■ar sem ˇlÝk menning blandast Ý gˇ­um vilja, ■ar gerist eitthva­ nřtt og ˇvŠnt. Fj÷l■Štt menntun er lykillinn a­ ■vÝ a­ virkja ■ann sk÷punar- og lÝfskraft sem břr Ý menningu Ýb˙anna og landinu. H˙n felst me­al annars Ý ■vÝ a­ hl˙a a­ fortÝ­inni og ■vÝ sem Ýb˙ar hvers sta­ar vilja sÝst glata og horfa til framtÝ­ar: ═b˙ar sem vilja efla fÚlagsau­inn Ý samfÚlaginu og skapa fj÷lmenningarlegt samfÚlag m÷guleikanna.

┴byrg­ <-> Nßtt˙ruvernd

┴byrg­arkenndin er hornsteinn mannlegs si­fer­is. Skorti hana slitnar sambandi­ vi­ a­ra og umheiminn. Sß sem finnur ekki til ßbyrg­ar getur ekki byggt upp raunverulegt samband vi­ a­ra og honum er ekki hŠgt a­ treysta. Ekki er hŠgt a­ fela honum mikilvŠg verkefni eins og a­ gŠta barna e­a vernda dřrmŠtt land. Gildi nßtt˙runnar einskor­ast ekki vi­ manninn, ■vÝ ma­urinn er a­eins vera Ý nßtt˙runni ß tilteknu skei­i, lÝfvera sem kemur og fer. H÷fu­atri­i er ■vÝ a­ rŠkta ßbyrg­ina gagnvart nßtt˙runni og lÝfinu ß j÷r­inni Ý heild. Full■rosku­ si­gŠ­isvera er ekki einungis umhuga­ um eigin tegund og afkvŠmi ß me­an h˙n lifir, heldur hefur h˙n ennfremur vilja til a­ a­rar lÝfverur geti b˙i­ ßfram Ý nßtt˙rulegum heimkynnum sÝnum. Efla ■arf ßbyrg­ ß ÷llum stigum, rŠkta hana me­ einstaklingum og kenna Ý skˇlum, me­al annars vegna ■ess a­ ßbyrg­arleysi bitnar ß ÷llum. Meginverkefni­ n˙na er a­ efla sambandi­ milli ßbyrg­arkenndar og nßtt˙ruverndar ? og ß milli ßbyrg­arkenndar og barna. Ůa­ er ver­ugt hlutverk ═slendinga a­ taka a­ sÚr a­ vera mßlsvarar nßtt˙runnar, ekki a­eins Ý or­i heldur ß bor­i. Standa v÷r­ um nßtt˙ru landsins, uppfrŠ­a almenning um gildi ˇspilltrar nßtt˙ru og efla vistvŠna lÝfshŠtti Ý stˇru sem smßu. SlÝk ■jˇ­ getur veri­ til fyrirmyndar og veri­ stolt. Ůjˇ­ sem ß hinn bˇginn gengur ß h÷fu­stˇl sinn er dofin ■jˇ­ sem skilur ekki ver­mŠti fegur­arinnar og skeytir ekki um heimkynni og kj÷r annarra lÝfvera. Henni hefur veri­ talin tr˙ um a­ allt sÚ leyfilegt Ý nafni mannsins, Ý nafni peninganna. LangtÝmaverkefni­ er a­ efla hŠfileika barna til a­ tjß hugsanir sÝnar og sko­anir og a­ vera vi­ stjˇrnv÷linn Ý eigin lÝfi. Efla hŠfileikann til a­ taka ßbyrg­ ß ger­um sÝnum, umhverfi og nßtt˙ru. Bernskan ■arfnast f÷runeytis, h˙n ■arf rß­ og lei­beiningar til a­ geta teki­ gifturÝkar ßkvar­anir. Vo­inn er vÝs ef fylgdin sofnar ß ver­inum og ey­ir framtÝ­arlandinu.

Sjß fleirri greinar

Gunnar Hersveinn, LÝfsgildin.is


SvŠ­i

  • Facebook
  • Vimeo
  • Soundcloud
  • RSS