Frelsi og ßbyrg­arkennd

Frelsi og ßbyrg­arkennd

┴byrg­arkenndin dofnar Ý samfÚlagi ■eirra sem tr˙a a­ allt bjargist ■ˇtt ■eir standi sig ekki. Sß sem ver­ur of gˇ­u vanur ver­ur firringunni a­ brß­. ┴byrg­ og frelsi klŠ­ir hei­arlegar manneskjur vel.

┴byrg­ er framandi hugtak fyrir ■ß sem ofmeta eigi­ frelsi. Ofsafengi­ frelsi, skefjalaust frelsi, takmarkalaust frelsi, ?Úg vil fß a­ gera ■a­ sem Úg vil, enginn hefur rÚtt til a­ hindra ßform mÝn,? segir hinn ßbyrg­arlausi.

Frelsi og afstŠ­ishyggja eru ekki gott par. Ver­leikar annarra ■urrkast ˙t, einnig greinarmunurinn ß rÚttu og r÷ngu, gˇ­u og vondu og nßtt˙ru og borg.

AfstŠ­ishyggja er a­ sumu leyti afst÷­uleysi. Manneskja getur veri­ umbur­alynd, h˙n getur veri­ vÝ­sřn en ■a­ vegur ekki ■ungt nema h˙n taki sÚr einnig st÷­u me­ lÝfinu. Afst÷­uleysi­ er firring, skortur ß mann˙­.

Hei­arleg manneskja lřsir ■vÝ ekki yfir a­ allt sÚ afstŠtt, ■vÝ ■a­ er samhljˇmur milli hugsjˇna og athafna Ý lÝfi hennar. H˙n vill opi­ og gagnsŠtt samfÚlag. AfstŠ­ishyggjuma­ur vill ekki ramma sem ■vingar, a­eins frelsi ßn marka. Frelsi ßn aflei­inga fyrir hann sjßlfan. Ůa­ er afsta­an ? ■egar allt kemur til alls.

Frelsi til og frß, frelsi fram og aftur blindg÷tuna ... en frelsi ßn kŠrleika er einskis vir­i, frelsi ßn ßbyrg­ar en innantˇmt og hŠttulegt. Frelsi Ý huga hins skammsřna er ekki vŠnlegt. Og ekki heldur nau­synlega Ý huga hins framsřna.

Frelsi­ er foss, frelsi­ er j÷kulß en ■egar ■a­ flŠ­ir yfir bakka sÝna ey­ileggur ■a­ umhverfi­ sitt.

Frelsi felst Ý mŠtti hugans til a­ losna ˙r vi­jum vanans. Ůa­ veitir Ýmyndunaraflinu kraft til a­ skapa nř tŠkifŠri ßn ■ess a­ brjˇta ß ÷­rum. Frelsi er gj÷f andans og launin eru ■akklŠti gagnvart lÝfinu.

┴byrg­ felst Ý ■vÝ a­ nema hlutdeild sÝna Ý samfÚlaginu. Enginn ver­ur full■roska fyrr en hann skynjar samßbyrg­ sÝna til a­ vinna gˇ­ verk og koma Ý veg fyrir sundrungu. ┴byrg­in birtist Ý samst÷­u ■jˇ­arinnar gegn ˇrÚttlŠti.

LÝfi­ Ý landinu er bo­hlaup og hver kynslˇ­ heldur ß keflinu hverju sinni, tˇk vi­ ■vÝ og rÚttir ■a­ fram til nŠstu kynslˇ­ar. ┴byrg­in flest Ý ■vÝ a­ breg­ast ekki. Sß sem hleypur og hugsar ?Ůetta reddast?, skortir nŠmni fyrir samhengi hlutanna.

Skammsřn ■jˇ­ tr˙ir a­ allt muni reddast. H˙n er Ýst÷­ulaus og fljˇtfŠr. Hinn skammsřni er sn÷ggur a­ sam■ykkja og framkvŠma ? en hann ver­ur oft skßk og mßt.

┴byrg­ og frelsi ■arfnast vÝ­sřni og tÝma. VÝ­sřnt vi­horf hŠgir ß tÝmanum, ellefta stundin rennur ekki upp og kapphlaupi­ vi­ tÝmann rennur sitt skei­. Betri tÝmi gefst til a­ ala upp b÷rn, kanna kringumstŠ­ur, meta g÷gn, meiri tÝmi til a­ Ýhuga fortÝ­ina og n˙tÝ­ina, hyggja a­ nßtt˙ruau­lindum, nŠstu kynslˇ­um, hlřnun jar­ar af mannav÷ldum og hva­ skapi hamingju og hva­ ekki.

Ef ßbyrg­ og frelsi tengjast nßnum b÷ndum skapast r˙m fyrir yfirvegun, st÷­ugleika og vÝ­skyggni.

Gunnar Hersveinn,áwww.lifsgildin.is


SvŠ­i

  • Facebook
  • Vimeo
  • Soundcloud
  • RSS